hjemlignemlig.dk

Magasinet om hus og have

Sådan forbedrer du indeklimaet i dit hus

22. februar 2017 Redaktør 1 0 Comments

Indeklimaet har større betydning for os, end de fleste ved. Det har nemlig indflydelse på vores sundhed og livskvalitet. Et dårligt indeklima kan give symptomer som irriterede øjne, hovedpine, træthed og allergi. Mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme kan også være konsekvensen af dette. Du kan heldigvis gøre meget for at forbedre indeklimaet.

Hæv luftfugtigheden med planter

Det er ikke alle, der er lige gode til at få vandet blomsterne, givet dem lys nok og generelt holde dem i live. Men der er en god grund til at gøre en større indsats for dette fremover, udover at de er en fryd for øjet.

Planter reducerer luftens indhold af flygtige organiske stoffer og omsætter CO2 til ilt. Det er noget, der hjælper til at gøre det mere behageligt og ikke mindst sundt at opholde sig et givent sted. Især planter med mange grønne blade er gode, da deres fordampning er størst. Foretrækker man dog planter med blomster er eksempelvis orkideer en god løsning. Dog er det vigtigt at huske på, at det kræver at planterne er sunde og har det godt, før det kan bidrage med disse positive virkninger. En tør, halvdød plante i krogen af stuen bidrager ikke.

 

Luft ud jævnligt

Endnu en simpel hjælp mod et dårligt indeklima er at lufte ud et par gange om dagen. Det anbefales faktisk, at man udlufter et par minutter gerne tre gange om dagen. Det er noget, de fleste af os har hørt før, men alligevel sjældent får gjort. Især i disse kolde vintertider, for hvad med varmen, der fosser ud i mellemtiden? Men det er en god og effektiv måde at få udluftet på, hvis ikke man har et moderne klimaanlæg. Det er samtidigt en nem og billig løsning, så her behøver du bestemt ikke blive desperat og gå online for at søge på ”lån penge” for at kunne forbedre indeklimaet til en hvis grad.

Husk på, at det især er badeværelse og soveværelset, hvor en grundig og regelmæssig udluftning er vigtig for dig og din sundhed.

 

Den helt store sanering

Især ældre huse kan være ramt af asbest, skimmelsvamp, der også kan påvirke indeklimaet i høj grad. Her kan sanering være vejen frem i tilfælde, hvor bygninger er hårdt ramt. Miljøet i boligen kan forbedres ekstremt meget ved dette, men det kræver selvfølgelig, at man er villig til at ty til lidt større projekter. Det kan dog også ses som en investering, da boligen vil være lettere at sælge, hvis sådan nogle skavanker på huset er fixet i forvejen.

 

Formindsk fugten så meget som muligt

Et sidste råd er at begrænse fugten i din bolig. Fugt kan have en negativ indflydelse på indeklimaet, og der er sammenhæng mellem fugtskader i boligen og hvæsende vejrtrækning, hoste og ikke mindst astma. Derudover trives blandt andet husstøvmider og skimmelsvampe godt i fugtige områder, hvilket gør det vigtigt, at du formindsker fugten så meget som muligt.

Luk døren til badeværelset, når du bader, brug emhætten og læg låg på gryden, når du kokkerer i køkkenet. Derudover er det også en fordel, hvis du tørrer dit tøj udendørs, så vidt muligt. Du undgår også, at fugt i luften sætter sig på koldere overflader ved at varme rummene op til 20-22 grader.
Der er altså mange tiltag, du kan gøre, for at forbedre indeklimaet i dit hjem, alt efter hvilke metoder, man vil tage til sig.

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *